|
Kina
2001
Behandling:
Hvad vi
byder os selv og vores krop er vi langt hen af vejen selv medbestemmende i. Gennem livet
vil der opstå perioder hvor den fysiske eller psykiske del af kroppen kommer i ubalance.
Med akupunkturen kan man i langt de fleste tilfælde genskabe denne balance. Det vigtigste
redskab til dette er at stille den rigtige diagnose og derudfra udvælge de rigtige
punkter.
Første
gang patienten kommer i klinikken, stilles en diagnose. Diagnosen stilles ved at
sammenholde flere ting.
1. Det
patienten fortæller: Her gennemgåes sygdomsforløbet fra A-Z, patienten vil blive spurgt
om alt fra evt. smerter og hvor de sidder til hvordan nattesøvnen er. Der vil også her
blive draget evt. vestlig diagnose ind.
2.
Pulsdiagnose: Ved at lægge 3 fingre på håndleddet mærker akupunktøren pulsen, pulsen
sladrer om kroppen og organernes aktuelle energiniveau. Der findes ialt 28 forskellige
pulstyper og alle fortæller de noget om hvad det er ved netop den patient der er vigtigt
at tage hensyn til i behandlingen.
3.
Tungediagnose: Tungen afspejler kroppen. Forskellige områder på tungekroppen afspejler
forskellige organer, forrest på tungen findes hjertet, på siderne af tungen
lever/galdesystemet osv. Så ved at kigge på tungen kan akupunktøren få et billede af
organernes aktuelle tilstand. Det man kigger efter på tungen er formen, farven og evt.
belægning, alt sammen meget vigtige informationer for at stille den rigtige diagnose.
Under et behandlingsforløb er det ikke unormalt at patienten selv kan se at tungen
ændrer sig i takt med at man får det bedre.
Når
diagnosen er stillet udvælger akupunktøren sig de punkter hun ønsker at bruge.
Ved
akutte sygdomme kræves der oftest ikke et længere behandlingsforløb, hvorimod kroniske
sygdomme tager tid. De første behandlinger går typisk med at få kroppen igang igen, der
skal renses ud og ryddes op, til tider føler patienten at energien bliver lav. Herefter
kommer den mere opbyggende fase hvor patienten virkelig mærker at der sker noget
positivt, man får mere energi og symptomerne bedres mærkbart. Den sidste fase er
herefter at stabilisere kroppen, så man kan undgå nye problemer. Ved kroniske sygdomme
anbefales det ofte at man bruger akupunkturen forebyggende, ved at få en behandling hver
4-6 uge.
Patienten
kan under behandlingsforløbet ofte selv hjælpe til via kosten.
For en
patient med et lavt energiniveau, kan det betyde utrolig meget, at undgå stimulanser som
kaffe, søde sager og alkohol, i den periode hvor energien bygges op. Alle stimulanser
stjæler noget af den energi som akupunktøren skal bruge til at bygge energieniveauet i
kroppen op. |